Hvad er en tachograf?

En tachograf er et andet ord for en fartskriver, og kan også staves Takograf.
Den benyttes til at måle og registrere et køretøjs hastighed samt chaufførens køre- og hviletid.
Ifølge dansk og europæisk lovgivning skal der i alle tunge lastbiler, busser og de fleste store varevogne være installeret en tachograf.

En tachograf kan være enten analog eller digital. I alle køretøjer indregistreret efter 1. maj 2006 er der dog krav om en digital fartskriver.

  • En analog tachograf nedskriver oplysninger på et papirdiagram. Denne type er dog ved at forsvinde i takt med at vognmændenes vognpark løbende udskiftes.
  • En digital tachograf registrerer alle køretøjets og chaufførens data digitalt. Det sker ved, at den enkelte chauffør benytter et førerkort, hvorpå alle data bliver gemt og registreret – fx. køretider. Førerkortet følger chaufføren personligt og skal indsættes tachografen fra start og slut.

Digital tachograf – nemmere for alle

Den digitale tachograf gør det væsentligt nemmere for chaufføren at registrere sin kørsel, eftersom alt foregår digitalt. Det eneste chaufføren skal huske, er at registrere, hvilken aktivitet han udfører – fx. køretid, andet arbejde, rådighedstid eller pause/hvil. På førerkortet registreres alle førerens aktiviteter i en periode på 28 dage. Når de 28 dage er gået, overskrives tidligere oplysninger på kortet.

Ifølge loven er chaufføren forpligtet til at medbringe sine diagramark eller data for de forudgående 15 dages kørsel. På den digitale tachograf foregår dette automatisk, og chaufføren kan derfor nemt printe den registrerede kørsel fra sit førerkort.

Foruden føreren har virksomheden pligt til at anvende et virksomhedskort. Dette for at sikre, at data i den digitale tachograf registreres som virksomhedens data, ligesom kortet skal anvendes, når virksomheden skal overføre, gemme og sikre data.

Den digital tachograf hjælper altså…

  • føreren til at overholde gældende forskrifter i trafikken
  • samt giver vognmanden nyttige data om føreren og anvendelsen af køretøjet.

Du kan læse mere om anvendelsen af analog og digital tachograf på politiets hjemmeside via linket her.

<br />
<b>Warning</b>:  Illegal string offset 'alt' in <b>E:\Web\tachografservice.dk\wp-content\themes\onlineplus-site\page_support.php</b> on line <b>41</b><br />
h

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Vi kontakter dig senest 24 timer efter vi har modtaget din henvendelse.
Du kan også ringe direkte til os på: tlf.: 70 222 337

Modtag vores nyhedsbrev