Virksomhedskontrol

23-02-2018

Færdselsstyrelsen indkalder hvert år hundredevis af virksomheder til kontrol, som har biler underlagt køre-hviletidsreglerne.
Det er derfor en rigtig god ide at have styr på sine data, overholde køre-hviletidsreglerne og få aflæst førerkort og tachograf i tide.

Færdselsstyrelsen kontrollerer følgende:
– Er alle data indsendt på biler og chaufører
– Overholder virksomheden køre-hviletidsreglerne
– Fungerer tachograf optimalt
– Betjenes tachograf og førerkort korrekt
– Er diagramark udfyldt korrekt
– Er køretøjsliste og førerliste udfyldt fyldestgørende

Manglende data kan blive en bekostelig affære og kan give bøder på 6000 kr. pr. dag i dén periode man er indkaldt for.
Hvis man for eksempel mangler data på fire biler, vil udregningen se således ud:
4 biler x 21 arbejdsdage dage x 6000 kr. = 504.000 kr.

Overtrædelser af køre-hviletidsreglerne giver bøder på 100 kr. pr. procent over 5 % til chaufføren, og det dobbelte til virksomheden.
Hvis man har 2 overtrædelser på henholdsvis 14 % og 23 %, vil udregningen se således ud:
14 % x 100 kr. + 23 % x 100 kr. = 3700 kr. til chaufføren, og 7400 kr. til virksomheden.

Når man modtager en indkaldelse fra Færdselsstyrelsen i sin e-boks, beder de om data for en periode på én måned, som ligger indenfor de seneste 12 måneder.
Man får typisk en deadline på 4 uger.
Ud over datafiler fra førerkort og tachograf skal man sende:
En førerliste over samtlige chauffører, som har kørt i bilerne
En køretøjsliste over alle virksomhedens biler, underlagt køre-hviletidsreglerne
Dokumentation for fx. køb/salg af bil.
Hvis man har biler med diagramark, skal originale skiver også sendes med for perioden.

Et abonnementet hos Tachografservice inkluderer tryghed og support i forbindelse med en indkaldelse.
– Vi sender løbende overtrædelsesrapporter, så I kan reagere på chaufførernes overtrædelser
– Vi har en bødeberegner tilgængelig på Tachoportalen, så I kan se hvad en overtrædelser koster
– Vi sender jer påmindelser, så I kan få aflæst til tiden, eller opdage hvis det automatiske system ikke har kunne aflæse i tide.
– Ved kontrol skal I blot sende indkaldelsesbrevet til os, så klarer vi resten for jer.

Fuld support ved virksomhedsindkaldelser indgår nemlig som en del af abonnementet og der kommer ingen ekstra omkostninger, hvis man bliver indkaldt til kontrol.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Vi kontakter dig senest 24 timer efter vi har modtaget din henvendelse.
Du kan også ringe direkte til os på: tlf.: 70 222 337

Modtag vores nyhedsbrev