Færdselsstyrelsen intensiverer kontrol

16-11-2017

Flere og flere vognmænd oplever at få besøg af Færdselsstyrelsen, når de bliver indkaldt til kontrol af deres køre-hviletidsdata.

I et års tid har Færdselsstyrelsen suppleret den traditionelle virksomhedskontrol med et kontrolbesøg på virksomhedens adresse.
Normalt indkalder Færdselsstyrelsen alt materiale for en specifik periode, som skal sendes til Styrelsens adresse indenfor en bestemt frist.
Det drejer sig om alle bil- og chaufførdata, samt køretøjs- og chaufførlister. Derudover skal man kunne fremvise dokumentation for undtaget kørsel, færgeregel, køb/salg af biler i perioden, samt værkstedsbesøg.

Ved kontrolbesøg skal al data og dokumentation istedet være klar på virksomhedens adresse, og man slipper dermed for at skulle indsende materialet og afvente om det er godkendt, mangelfuldt eller med overtrædelser. I de fleste tilfælde, kan kontrollen således afsluttes på stedet.
Det er derfor også vigtigt at tage disse besøg alvorligt og være godt forberedt.

Kunder hos Tachografservice er i sikre hænder uanset om kontrollen foregår ved indsendelse af data eller ved besøg.
Fuld support ved virksomhedsindkaldelser indgår nemlig som en del af abonnementet og der kommer derfor ingen ekstra omkostninger, hvis man bliver indkaldt til kontrol.
Tachografservice sørger for at samle al dokumentation og data sammen, og stiller sig desuden til rådighed på virksomhedens adresse, hvis Færdselsstyrelsen kommer på kontrolbesøg.

Om man er indkaldt til traditionel virksomhedskontrol eller kontrolbesøg vil fremgå på dét indkaldelsesbrev man modtager i e-boks.

Er man endnu ikke kunde og ønsker hjælp til en virksomhedsindkaldelse, er man velkommen til at kontakte os på tlf. nr. 70 222 337

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Vi kontakter dig senest 24 timer efter vi har modtaget din henvendelse.
Du kan også ringe direkte til os på: tlf.: 70 222 337

Modtag vores nyhedsbrev